Sammen skal vi finde fansenes årets spiller i TMT.

"Eksperterne" har nomineret seks spillere til årets afstemning. I den forbindelse er eksperterne de syv bestyrelsesmedlemmer, der hver især kunne nominere op til 5 spillere. Alle der fik mindst to nomineringer er nu med i afstemningen om årets spiller. For hver nominering får spilleren fem point, altså maksimum 35 point.

Du skal nu gå ind og stemme i vores afstemning, og får en spiller f.eks. 28% af stemmerne får denne 28 point oveni. De to der får flest point sammenlagt går i direkte duel i en ren facebookafstemning, så din stemme kan gøre en forskel på fansenes valg af årets spiller.

De nominerede er:

Rolf Ravn: En rutineret spiller med et klogt håndboldhovede, med forsvarsspillet som sin store styrke.

Emil Bergholt: Fighteren med det store vindergen. God i begge ender og fantastisk i kontrafasen.

Jeppe Jonasson: Forsvarsstyrmanden der bare har gjort en kæmpe forskel i denne sæson.

Christian Trans: Jo mere der er på spil, des bedre står han. En af 1.divisions bedste keepere.

Benjamin Holm: Har virkelig brugt spilletiden fantastisk. Fremragende i mand mand spillet.

Lasse Nicolajsen: Fløjen har taget Tønder med storm. Dygtig forsvarsspiller og fremragende afslutter.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk