TM Tønder fremviste spændende trup for næste sæson.

Ligesom sidste år ved vi ikke helt hvor vi står når sæsonen starter. Der blev meldt ud at truppen går efter top 3 og det synes vi også er realistisk med den trup vi har i næste sæson. Det ligner en harmonisk trup, hvor forskellen på første og anden valgende forhåbenlig bliver mindre end sidste år, så vi kan spille endnu mere bredt.

Målmænd: Christian Trans og Niklas Simonsen: 

Det stærke målmandspar fra sidste år fortsætter og det er aldeles positivt. Stod begge en flot sæson med masser af gode kampe, og med det stærke 6-0 forsvar vi ser ud til at få, kan de blive endnu bedre.

Venstre Fløje: Lasse Nikolajsen og Jesper Redlefsen: 

Heller ingen ændringer her. Lasse har spillet en flot sæson, og hvis Jesper kunne få en skadesfri sæson vil han være et rigtigt godt alternativ. Et virkeligt stærkt par.

Højre Fløje: Ulrik Eggert og Thomas Clausen:

Ulrik har tidligere spillet fløj i TMT med stor succes. Thomas fik hele sidste sæson ødelagt af en skade, men er godt på vej tilbage. Med to fløje der også kan spille back er der gode mulighede for noget krydsspil i højre side. 

Venstre Back: Felix Kasch og Jacob Lyck:

Felix har vi lært at kende på godt og ondt. Tager gerne et stort ansvar. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. Utrolig dygtig i andenfasen. Jacob Lyck har flere gange været kampafgørende. Tager han et skridt frem, kan han blive en vigtig spiller i næste sæson.

Højre Back: Benjamin Holm, Alexander Hansen og Timmi Ejmer.

Benjamin har taget et kæmpe spring i den netop afsluttede sæson, og han kan godt blive en meget vigtig spiller i næste sæson med sit flotte mand mod mand spil. Alexander Hansen var tidligere storskytte i Ringsted. 132 mål i sin seneste sæson der i 2015, og 129 mål året før taler sit tydelige sprog. Slog aldrig rigtig igennem i SønderjyskE, men nu skal skytten i ham genfindes. Timmi Ejmer har været lidt omkring i lokalområdet. DHK Flensborg, SønderjyskE, Tinglev og igen DHK. Til jul skiftede han så til TMT og spillede 3.division. Det gjorde han så overbevisende at han har fået en kontrakt. Timmi kan spille alle pladser i bagkæden. En rutineret spiller vi skal glæde os til at se i 1.division.

Playmaker: Casper Rahr Madsen og Andreas Damgaard:

Casper er en kæmpe profil i 3.division, men også på førsteholdet har han lavet mange flotte indhop, både som playmaker og fløj. En utrolig dygtig gennembrudspiller der godt kan få sit store gennembrud i kommende sæson. Andreas er kommet til fra Lemvig. Damgaard er blandt de mest håndboldbegavede spillere, som LTH har haft fornøjelsen af at have i truppen, udtalte sportchefen i Lemvig som afskedsalut til Andreas og det lover jo godt.

Stregspillere: Nikolai Keller, Jimmi Elmgaard og Lars Muus Carstensen:

Nikolai har spillet en flot sæson som første års senior. Det giver ikke så meget spilletid når man skal dele med Bergholt, men den tid han fik udnyttede han helt fantastisk. Der kan godt komme noget af et gennembrud i næste sæson. Jimmi Elmgaard behøver ikke nærmere præsentation. Uhyre vigtig mand i omklædningsrummet og i 6-0 forsvaret. Tilbage efter to år i Fredericia. Bliver spændende at se ham dække op sammen med Jeppe. Lars Muus har spillet ungdomshåndbold i TMT og har været væk nogle år. I de sidste sæsoner har han tilspillet sig en kæmpe rolle på andetholdet som en stærk forsvarsstyrmand som man bare ikke sådan flytter rundt med. I den seneste sæson fik han også en rolle i angrebet og hans betydning i 3.division har kastet en kontrakt af sig. God rutineret og lokal spiller.

Forsvarsspecialist: Jeppe Jonasson:

Jeppe styrer fuldstændig forsvaret, så suverænt at alle kender deres rolle når der forsvares. Løber også med frem i første og anden bølgen og har været brugt i angrebet når det har været nødvendigt. 25 mål i grundspillet er vel okay for en forsvarspiller.

Trænerne: Torben Sørensen og Michael Wollesen. 

Torben har bevist hvor dygtig han er rent taktisk og mandskabsbehandlingen er i top. En rigtig dygtig cheftræner der også er god for samarbejdet med Red Support. Var ramt af ond sygdom, men kunne ikke komme hurtigt nok tilbage. En god mand for TMT. Torbens sygdom gav Wolle chancen og det gjorde han så godt at han er blevet permanent assistentræner. Wolle er det naturlige valg den dag Torben stopper, et stort træner talent Han er desuden en træner der vil de unge og det er positivt i en klub som TMT.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk