TMT drillede Ribe-Esbjergs stjerner.


Velspillende TM Tønder gjorde det svært for REHH's stjerner.

TM Tønder spillede frisk til fra start, men alligevel stod der 6-2 på tavlen efter 10 minutter. Manglede der redninger fra Henk Muus Meyer de første 10 minutter, så kom de i stor stil de næste 10. Ud over en række 100% redninger fra Henk, så man et tændt TMT hold der fik vendt kampen på hovedet på 10 minutter.

Forsvaret stod godt og lokkede REHH til at lave en række fejl og det blev koldt udnyttet af kyniske TMT spillere. Det sjoveste mål kom da REHH tog målmanden ud og lavede en tekninsk fejl. Felix Kasch sendte bolden mod det tomme mål, men ramte stolpen. Alligvel løb Felix selv hen og samlede returbolden op og sendte den i mål. 13-11 føringen ved pausen var fuldt fortjent.

TM Tønder spillede rigtig flot lige efter pausen og spillede flere gange REHH forsvaret vind og skæv, og tre måls føringen efter 35 minutter kunne sagtens have været større. REHH's mål kom mere på enkeltmandspræstationer, men det kan de så til gengæld også. Da TMT drengene begyndte at blive lidt slidte spillede Søren Rasmussen sig op og blev kampafgørende. Kampen sluttede 28-23.

Kampen viste meget tydeligt at der ikke er langt mellem dem vi ser som startere og dem vi ser som reserver. Det gir en rigtig god bredde og trænerne kommer nok til at bruge noget tid på at finde ud af hvem der skal starte inde mod Århus. Dette er absolut godt nyt for holdet. Alle havde gode perioder i kampen. Alexander Hansen blev topscorer med 5 mål. Dommerne skal lige have et par kampe mere, så de kan blive skarpe til sæsonstart.