Ny sæson, sådan kommer det til at gå.


Vi ser frem mod en ny sæson.

Foto: Flemming Andersen.

I sidste sæson var vi ret heldige med forudsigelserne, selv om TSØ overraskede os, og Randers skuffede i den anden ende. Ellers gik det som forudset. Helt så nemt bliver det ikke i år. Topholdene med en enkelt undtagelse, ser knap så stærke ud som sidste sæson, mens de forventede bundhold ser stærkere ud end sidste sæson.

  1. TMS Ringsted: Den direkte oprykker ser ud til at blive liganedrykkerne. De har haft lidt udskiftning, men ingen væsentlige, og så har de med Frank Mikkelsen fået en helt fantastisk forstærkning i målet.
  2. Skive FH: Skive har det med at levere skuffende resultater og så ender det lige ved og næsten. De har skiftet meget ud i truppen, men handlet godt ind. Kan de spille koncentreret hele sæsonen slutter de i top 3.
  3. TM Tønder: Det bliver en sej kamp for os at slutte i top 3 i denne sæson. Fire mand fra startsyveren er stoppet, men når de nye bliver spillet ind, tror vi faktisk på at holdet bliver fremragende i denne sæson og slutter i top 3.
  4. Odder: Man skal aldrig undervurdere Odder, men de har mistet et par markante profiler. de skal dog nok komme til at ligge med i subtoppen.
  5. HØJ Håndbold: De har virkelig vist sig fornemt frem i træningskampene. HØJ er dog meget afhængige af Morten Slundt, så han skal holde hele sæsonen. Et spændende hold som kan slå alle.
  6. Ajax København: Kan køre videre med holdet fra sidste sæson og en ny træner. De skuffede i sidste sæson og vi tror heller ikke rigtigt på dem i år.
  7. Team Sydhavsøerne: Flot sæson 18/19, men uden Vilstrup og Damgaard får de det svært. Vi tror det bliver en sæson i midten, og hvis deres fanklub opløses kan det også få betydning.
  8. HC Midtjylland: Et spændende hold er blevet sat sammen i Herning. Med 9 nye spillere er det dog et helt nyt hold og de er sværre at bedømme. Et hold alle kan tabe til.
  9. Otterup: Otterup ved man aldrig med. De har dog mistet vigtige profiler, så vi tror de skal kæmpe om overlevelse. Det klarer de sikkert også.
  10. HC Odense: HCO klarede skærene i sidste sæson, ved at slå Fredericia, Tønder og Skive. Det var en flot bedrift der må give selvtillid. Vi tror de igen slutter i nedrykningspil, men de rykker næppe ned.
  11. Skovbakken: Vi tror på at det bliver en hård kamp mellem de to lokalrivaler fra Århus, om at slutte på 11.pladsen. Skovbakken kan få en lille fordel fordi de er oprykker og kommer med en oprykkers gejst.
  12. HEI Skæring: Vi er absolut slet ikke sikre på at HEI rykker ned, men det er svært at være amatører i det her selskab. Det skal blive spændende om de endnu engang overrasker os alle.
  13. FIF: FIF har gjort det helt rigtige som oprykker. De har oprustet rigtigt flot og vil ud og spille om overlevelse. FIF er et spændende hold, men modstanden er hård, men absolut ikke nogen walk over.
  14. Roskilde: Roskilde rykkede op via kvalkampe mod Stoholm. De har ikke ændret det store i truppen og får nok en svær sæson. Vi så hvordan det gik Køge i forgangne sæson, og det lurer i baghovedet at sådan kommer det også til at gå Roskilde.