Processen med at få TMT på ret kurs fortsætter.


Processen med at få TMT på ret kurs fortsætter.

TM Tønder skal væk fra bunden i 1.division. Derfor har man ansat en af Danmarks mest værdsatte trænere til netop den disciplin. Det er dog en stor opgave at få vendt skuden, da holdet virkelig er mærket af resultaterne. Jan paulsen har før præsteret at vende et hold i modgang, senest var det Ribe-Esbjerg for bare et år siden. Der Nordschleswiger har talt med Jan der fortæller:

- Kampen mod Sydhavsøerne knækkede holdet, det kan man godt mærke. jeg mærker dog også et hold der har viljen til at ville forbedre sig. Det er gode, men også usikre fyre og de mangler elementære ting, såsom en god fysisk tilstand. Vi mangler noget på alle områder og må tage et skridt af gangen. 

Der er således nok at tage fat i for Jan Paulsen der i første omgang gerne vil have opbygget en defensiv base: - Vi skal være dygtigere og mere koncentrerede, stå mere kompakt i forsvaret og have flere redninger, siger således Jan Paulsen.

Om det er lykkes cheftræneren at få holdet op i et højere gear skal vise sig i dag i Ajax, der også er meget svingende i deres præstationer. En ting er dog helt sikkert. TMT Red Support bakker 100% op i Bavnehøjhallen. Vi er afsted i to minibusser og giver den fuld gas for holdet og håber at der kan sættes to point ind på den sønderjyske konto.

Vi har stadig lidt plads i busserne, så hvad enten man vil hjem direkte efter kampen eller med på en juletur i tivoli, så er vi stadig åbne for tilmeldinger. Skal du med i sidste øjeblik, så kom ned i hallen senest 8:55, så finder vi en plasds til dig. Sammen er vi stærke.