TMT Red Support på banen derudaf


TMT Red Support på banen derudaf.

Frække chicks og friske fyre drog allerede klokken 9.15 afsted fra Tønderhallerne mod destination Roskilde i højt humør i en fyldt 20 personers bus. Kasseren havde ønsket om Det bedste til mig og mine venner, og havde således smurt rundstykker og brygget kaffe hjemmefra til alle. På fyn blev der således holdt pause hvor ovenstående blev indtaget.

På banen derudaf fortsatte turen mod Roskilde hvor første stop var Rabalderstræde og museum Ragnarock der har en særudstilling med Gasolin. Her kunne ses en masse om gode gamle Gasolin ligesom man kunne høre nogle af deres største hits og nogle spændende historier. Vi sluttede af med at købe lidt Gasolin souvenirs og mødtes så i caffeen inden turen gik de sidste par kilometer mod hallen.

Havde Søren Berlev været tilstede i hallen havde nok undret sig over hvor meget lyd Red Support kan få ud af en tromme eller to. Især formanden der stod og slog med to køller fik testet trommeskindet der gang på gang måtte levere sit yderste for ikke at sprænge. Om det var derfor vore spillere var klar fra start skal vi ikke kunne sige, men Kloden drejer stille rundt og hele holdet ydede en fantastisk indsats. Simon egtved er på rekordtid blevet en af supporternes ynglinge, hvilket han selv har gjort sig fortjent til og han leverede igen en sublim 1.halvleg.

Efter en bragende flot holdindsats, hvor især den defensive del var helt fantastisk kunne holdet og supporterne sætte en sikker 31-19 sejr ind på kontoen og så var der ellers feststemning i den lille bus hjem. Sammen er vi stærke og det beviste vi endnu engang. TMT Red Support bakker op i medgang som i modgang. Indtil videre har 2020 heldigvis kun budt på Masser af succes og medgang. Vi håber det fortsætter.