Vi gi'r den gas mod HØJ Hånbold


Vi gi'r den gas mod HØJ Hånbold

Foto: Torben Lund

452 tilskuere har der i gennemsnit været til TM Tønders hjemmekampe i denne sæson og det tal skulle gerne hæves på søndag. TM Tønder har et stort spinningsarrangement, som Red Support naturligvis deltager i, og her følger også et stort arrangement i ehrvervsklubben.

TMT Red Support vil også være forstærket til kampen, da Jimmi Elmgaards egen fanklub fra Fredericiadagene har meddelt at de kommer 15-20 mand og bakker op. Sammen med Red Support skulle det gerne give holdet det ekstra der gør at vi kan sætte to livsvigtige point på kontoen.

HØJ Håndbold er et rigtigt dygtigt hold når det kører for dem. Styret af rutinerede Morten Slundt rammer de nogen gange et rigtigt højt niveau, især når de er undervurderet og kan komme fra baghjul. Andre dygtige spillere er Emil Bramming, Gustav Falholt, Frederik Skoda og Villads Raahauge. Denna gang kan de dog ikke tage outsiderrollen da det er lidt en 50-50 kamp.

De to sejre i de to bundopgør har været livsvigtige for TM Tønder og der er brug for flere point. Kampen mod HØJ er ligeledes et bundopgør omend HØJ ligger lidt højere i tabellen end os. Efterfølgende venter Odense og FIF på udebane så vi er inde i en rigtig vigtig fase for tiden. En sejr over HØJ kan i hvert fald give holdet et vigtigt boost inden de næste to vigtige kampe.

Kom ned i hallen på søndag og hjælp Red Support med at give holdet en fantastisk opbakning. sammen er vi stærke.