Red Support drager til Odense


Red Support drager til Odense og bakker holdet op.

TMT Red Support misser aldrig en udebanetur og lørdag er ingen undtagelse. Med de seneste sejre har flere end normalt meldt sig til Odense turen lørdag aften. Det er vi naturligvis både glade for og stolte over, og turen kommer til at foregå i stor bus med toilet. 

Odense startede sæsonen som lyn og torden og lå i toppen af rækken da en fjerdedel af kampene var spillet. Sport Fyn begyndte at skrive om oprykning, men siden er det nu ikke gået helt så glat. Med 16 point har de to flere end TMT, der med en sejr kan rykke forbi Odense og overtage deres 8.plads, mens et nederlag vil betyde at vi stadig er blandt bundholdene.

TM Tønder skal ud og vise sig fra deres bedste side som i det meste af kampen mod HØJ. Forsvaret skal sidde der og der skal redninger til. Først og fremmest skal vi have en god start og så skal vi bare slås om hver en bold, så er der bestemt en mulighed for at spille sig over nedrykningstregen.

TMT Red Support møder talstærkt op til kampen, og ikke, nok med det, så har vi været ude og investere i 2 nye kæmpe trommer (se foto), så der bliver gang i gaden i Odense. Vi håber at alle der kommer til Odense vil sætte sig sammen med supporterne og gerne i en rød trøje så vi kan danne en rød mur. Det betyder mere end man tror.

Kampen spilles i Odense Idrætshal på lørdag klokken 19.00. Der er stadig plads i bussen, så ring til Allan hvis du vil med. Du kan også bare troppe op ved Tønderhal 2 lidt før klokken 16.00, så skal du bare selv købe billet i Odense. Prisen for medlemmer er kr.155,- incl. billet, mens ikke medlemmer betaler 50 kroner ekstra. Vi ses.